Når din profil bliver en forretning
Hvornår er du bare dig selv – og hvornår driver du egentlig virksomhed? Som influencer kan grænsen være svær at få øje på. I denne artikel dykker vi ned i, hvornår dine opslag går fra personlig passion til erhverv – og hvad du skal være opmærksom på, når det sker.

Når din platform vokser📈
Du startede måske med at dele din hverdag, din stil og dine tanker – uden andet formål end at være dig selv. Det var spontant, ærligt og delte bare for hyggens skyld. Men så begyndte følgerne at tikke ind. Måske kom der nogle samarbejder. Og før du vidste af det, havde du en platform, som både mennesker og virksomheder lytter til. Det forpligter. For når du har mange følgere og deler anbefalinger, omtaler produkter eller samarbejder med brands – så er du ikke længere kun privatperson. Du er også erhvervsdrivende. Lad os dykke lidt ned i, hvornår du rent faktisk – juridisk set – bliver betragtet som erhvervsdrivende.
Har du et CVR-nummer? Så bliver du automatisk set som erhvervsdrivende. Det betyder, at du skal følge markedsføringsloven i alle dine opslag – også selvom du ikke bliver betalt for dem. Har du ikke et CVR-nummer? Så kan du alligevel blive vurderet som erhvervsdrivende. Myndighederne ser nemlig på det samlede billede. For eksempel👇🏼
- Får du betaling, gaver eller rabatkoder for at dele noget?
- Har du mange følgere – typisk omkring 50.000 eller mere?
