Udgivet

Sådan beskattes du som kreatør uden CVR-nummer

Når du starter som kreatør, vil dine første samarbejder og betalinger ofte være små. Mange vælger derfor at modtage betaling via deres CPR-nummer, og venter med at oprette en virksomhed. Du skal dog huske, at alt, hvad du tjener, skal beskattes - uanset beløb.

Økonomi
Ringlight og tekst

Lovgivningen siger👩🏼‍⚖️

Ifølge loven må du maksimalt modtage produkter, gavekort, affiliate betalinger og upfront betalinger til en samlet værdi af 50.000 kr. om året på dit CPR-nummer. Overskrider du dette beløb, bliver din indtægt momspligtig, og du skal oprette et CVR-nummer.

Det betyder, at du skal være meget opmærksom på, hvor meget du tjener som kreatør, når du anvender dit CPR-nummer.

For at holde styr på dine indtægter anbefaler vi, at du skriver alle dine samarbejder og betalinger ned. På den måde kan du holde øje med, hvornår du begynder at skulle tænke på at oprette et CVR-nummer.

Du kan oprette en enkeltmandsvirksomhed lige her 👈🏼

Du har ansvaret👩🏼

Som kreatør er du altid forpligtet til at oplyse alle dine indtægter til Skat. De virksomheder, du samarbejder med, skal også indberette deres betalinger til dig. I praksis sker dette dog ikke altid. Derfor er det vigtigt, at du selv holder styr på dine indtægter og løbende sammenligner dine egne registreringer med det, der er indberettet til Skat. På den måde undgår du uoverensstemmelser og sikrer, at du overholder dine forpligtelser

Men hvordan betaler du skatten af dine indtægter?💳.

Du betaler skat af dine indtægter ved at oplyse værdien af de produkter, oplevelser, gavekort eller upfront betalinger (herunder også affiliate), du har modtaget på skat.dk.

Du kan enten vælge at indberette værdien løbende på din forskudsopgørelse eller èn gang årligt på din årsopgørelse.

Hvis du vælger at gøre det løbende på din forskudsopgørelse, skal du indtaste værdien af produkter, oplevelser og gavekort i rubrik 250 og kontante betalinger i rubrik 207.

Hvis du vælger at gøre det på din årsopgørelse, skal du indtaste værdien af produkter, oplevelser og gavekort i rubrik 20 og kontante betalinger i rubrik 15.

OBS ⚠️

Denne artikel er ikke bindende rådgivning, men vejledende information. Skatteregler og fradragsmuligheder kan variere alt efter din konkrete situation, og derfor anbefaler vi, at du rådfører dig med en revisor eller bogholder, hvis du er i tvivl. Du er selv ansvarlig for at overholde gældende lovgivning og for at sikre korrekt bogføring og indberetning.