Sådan bliver du betalt (rigtigt) som kreatør
Som kreatør findes der flere måder at blive betalt for dit arbejde på. Upfront betaling, produkter, gavekort og affiliate er de mest almindelige modeller – men hvad betyder de egentlig for din indtjening, og hvad skal du være særlig opmærksom på? I denne artikel dykker vi ned i fordele, ulemper og faldgruber ved hver model, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dig og din forretning.

Upfont betaling💸
Den mest fordelagtige betalingsform som kreatør er upfront betaling. Når du modtager en direkte betaling, opnår du den bedste og mest kontrollerbare form for aflønning. Derfor anbefaler vi altid, at du forhandler dig frem til en klar og aftalt betalings på forhånd i dine samarbejder. Ved upfront betaling udsteder du som privatperson eller virksomhed en faktura til din samarbejdspartner - præcis som ved enhver anden professionel ydelse.
Produkter som betaling📦
Du vil som kreatør ofte blive tilbudt produkter eller ydelser som "betaling" for dit arbejde. Vi forstår, at det kan virke fristende, - især hvis det er produkter, du selv bruger. Men det er en betalingsform, du bør være meget opmærksom på - og som vi som udgangspunkt helt fraråder.
Når du modtager produkter som betaling, mister du gennemsigtigheden i, hvad din indsats egentlig er værd i kroner og øre, og det kan gøre det sværere for dig at fastslå din reelle værdi som kreatør og forhandle priser i fremtiden.
